Behandlinger & Ydelser

Fysioterapi

Min store passion indenfor fysioterapi og træning, er bevægelse. Smerte og (manglende) bevægelse har ofte en sammenhæng. Hvis der er begrænset bevægelighed i et led, udmønter det oftest i en smertetilstand i en given bevægelse. Derfor tilstræber jeg her, at optimere din bevægelse eller bevægeligheden i leddet, som er årsagen til dit problem.

Fysioterapi hos mig består af en 1. konsultation, hvor en samtale efterfulgt af en bevægelses screening og dernæst specifikke tests, udgør en diagnosticering af dit problem. Herefter sammensætter vi en plan for dit videre forløb.

Har du en sportsskade?

Jeg har selv været elitesportsudøver gennem 2/3 af mit liv, og kender til følelsen af, at smerter og skader begrænser eller sætter ens passion på standby. Jeg tager mig af alle former for sportsskader, og uanset om det er genoptræning af korsbånd eller en nyopstået skulderskade, så finder vi en vej sammen. Fremgangsmåden er den samme som beskrevet i fysioterapi afsnittet.

Personlig træning i Vejle

Størstedelen af alle bevægeapparats problematikker, kan afhjælpes ved træning, da det oftest har en årsagssammenhæng. Personlig træning hos mig, kan bestå af performance-optimering, stabilitetstræning, mobilitetstræning og/eller genoptræning, hvor der tilrettelægges en plan efter enten en 1. konsultations fysioterapi eller en Personlig trænings-screening.

Ledmobilisering/Mulligan konceptet

En af metoderne jeg kunne vælge at bruge til, at øge din bevægelighed i dit led er Mulligan konceptet. Dette er en form for behandling, hvor man som terapeut genskaber tabt ledbevægelighed ved, at assistere klienten aktivt i den givne smerteprovokerede bevægelse. Derved mobiliseres leddet aktivt og skal have en effekt ved kun få behandlinger.

IMS akupunktur

IntraMuskulær Stimulation (IMS), har en stimulerende effekt på smerter, både kroniske og akutte. Oftest stammer smerterne fra neuropati. Neuropati, er smerter forbundet med en dårligt fungerende nerve, som medfører at:

1: Nerverne bliver overfølsomme, hvilket medfører forhøjet smerte fornemmelse.

2: Forkortet muskulatur (forkortet muskel syndrom), opleves som stivhed, nedsat bevægelighed, samt hårde og stive muskler.

3: Lokale væskeansamlinger og nedbundet hud.

4: Rødme, temperaturændringer og evt. hårtab lokalt.

Ved IMS akupunktur vil det ved indstik i raske muskler opleves som næsten smertefrit og ved forkortede muskler kan det opleves som at musklen spænder omkring nålen. Musklen kan derudover lave en kort kraftig sammentrækning, som bliver kaldt ”jump of joy”, hvilket er et godt tegn og vil føles som en ”genstart” af musklen.

Her i butikken bruges IMS akupunkturen, som supplement til anden behandling, samt til din træning som recovery.